Midt i Corona-nedlukning og anden bølge af #metoo var jeg i 2020 indlagt tre gange på Bispebjerg hospital. Min galdevej var ved at sprænges af mere end 20 store galdesten, og kirurgen kunne ikke få dem ud. Galdesten er forsteninger i galdeblæren eller galdevejene. Og de giver anfald med kraftige smerter i maven, som varer op til flere timer. Smerterne er så kraftige, at man ofte kaster op. Stenene kan skabe betændelse og gulsot, og man skal straks indlægges.
Kvindesygdom…
Galdesten er det man kalder en kvindesygdom, da cirka hver femte kvinde, og kun hver tiende mand, får galdesten. Hvorfor får dobbelt så mange kvinder galdesten? I den kinesiske medicin er galde lig med vrede, og rent psykisk kan tilbageholden vrede eller manglende evne til at sige fra og sætte grænser, give galdesten. Midt i denne #metoo tid synes jeg det er tankevækkede, at en udbredt kvindesygdom er forbundet med indestængt vrede og overskridte grænser.
Jeg har over 60 af dem. Hver galdesten repræsenterer et øjeblik, hvor jeg har undertrykt min vrede.
The Show Must Go ON! er en voldsom, morsomt, rørende og rammende dramatisk stand-up om, hvordan #metoo-problematikker, opdragelse af piger, usikkerhed, kvinde er kvinde værst, så lær dog at sige NEJ m.m. påvirker en helt almindelig skuespiller og kvinde i dag.
Midt i denne #metoo tid, synes jeg det er tankevækkede, at en udbredt kvindesygdom handler om indestængt vrede og grænseoverskridelse.
Derfor har jeg skabt The Show Must Go ON! med udgangspunkt i alle mine sten.
Uddrag af Anmeldelse:
“Hun har glimt i øjet mens hun taler om sit opkast. ‘The Show must go on’ er et onemanshow som tager fat om et hot emne i scenekunstmiljøet – MeToo- , men også om den sygdom hun bar med ind på scenen, når hun som skuespiller lavede teater. En beretning som har en skæv og humoristisk vinkel ind på sygdomshistoriens ellers mindre feterede facetter.” – Kulturnyt Århus. ****
Holdet:
Af og med Helene Kvint, Konsulent og dramaturg Sara Hamming, Rim: Ida Gard
Målgruppe:
Kvinder og kvindelige skuespillere/kunstnere vil kunne genkende sig selv men målgruppen er helt klart alle voksne, unge, ældre og alle faggrupper. Da sygdom, dårlige arbejdsvilkår og #metoo foregår alle steder.
Tekniske krav:
Varighed på ca. 45 min. Inkl. Kort debat bagefter. Jeg skal bruge et par meters spillerum og en mikrofon og et stativ.
Støtte og spillet:
Støtte af Dansk skuespiller Forbund.
Har spillet på det Frie Felts Festival både i København og i Århus. 2022/2023. På Festivalen Talk Town i København maj 2022.
8 marts 2022 i Det lilla Rum, København. CphStage 2022 i Det lilla Rum. Kulturmødet Mors 2023.